Sagnet om den gyldne ørn

Frit fortolket efter min hukommelse – indisk fortælling/sagn:

Bonden i den indiske, fattige landsby så op mod himlen. Der var den igen – den smukke gyldne ørn. For bonden symboliserede den frihed, overblik og rigdom, som den elegant og værdigt kredsede rundt om hans gård.

“Jeg må eje den ørn”, sagde han til sig selv, mens hans misundelse på ørnen blev værre og værre. Han drog op i bjergene for at finde og indfange den. Han indså dog, at det var uopnåeligt. Til gengæld fandt hans dens rede, hvori der lå et stort æg, som endnu ikke var udklækket.

Han tog ægget med hjem og gik ud i hønsegården, hvor han lagde ægget ned til den høne, som allerede havde sine egne æg liggende, med kyllinger på vej. Hønemor tog det fremmede æg til sig, som var det hendes eget.

Efter en rum tid var alle æg udklækkede og den lille gyldne ørneunge var pot og pande med sine søskende – kyllingerne. De gik alle og prikkede i jorden efter mad. Ørneungen var glad og følte sig som en kylling – helt lige som alle de andre.

Som tiden gik, mærkede den lille gyldne ørneunge en rastløshed og gik til sin mor, hønen som havde klækket ægget ud.
“Mor – hvorfor kan jeg ikke flyve?

“Jamen mit barn, det er jo fordi du er en kylling. Kyllinger kan ikke flyve. Gå du nu ud til dine søskende og venner igen og find på noget at lave”.

Det gentog sig med jævne mellemrum, idet ørneungen følte der manglede noget. Følte en nagende utilfredshed. En rastløshed.

Hønemor sagde igen og igen: “Du må være tilfreds med den du er – du kan ikke flyve, kyllinger kan ikke flyve”.

Pludselig en formiddag faldt en stor skygge over hønsegården og alle høns og kyllinger stimlede bange sammen. “Åh nej, det er den store gyldne ørn, som er kommet for at finde føde”. “Pas på allesammen – søg ly”.

Den lille ørneunge løb sammen med de andre kyllinger, så hurtigt den kunne. Men den store gyldne ørn havde set den. Med undrende stemme spurgte hun den: “Hvorfor løber du væk?

“Jamen jeg er bange for du spiser mig”, sagde den lille ørneunge med bævrende stemme. “Jeg ved jo du elsker at spise kyllinger”.

Den store ørn sagde blidt: “Ja, kyllinger, men jeg kunne da aldrig finde på at spise dig. Du er jo mit barn” sagde hun, for hun havde genkendt ørneungen.

“Jeg er ikke en ørn, jeg er en kylling” påstod ørneungen hårdnakket. Det var jo i den tro, den var vokset op. “Hvis jeg var en ørn, ville jeg jo kunne flyve og det kan jeg ikke”, sagde den slukøret.

“Ikke det?”, sagde ørnemor, “har du nogensinde prøvet at brede dine vinger ud og se hvad der sker?”

Ørneungen forsøgte kejtet at brede vingerne ud. Nervøs, frygtsom og alligevel også spændt på hvad der ville ske. Det var jo en drøm der ville gå i opfyldelse – hvis……vel og mærket…..

Med lidt øvelse gik der ikke mange øjeblikke før den lille ørneunge majestætisk steg mod himlen og fik sin vildeste drøm til at blive virkelighed.

Det havde krævet et blik uden for skyklapperne og en stor portion mod til at træde udenfor dens komfortzone.

Hvad holder dig tilbage fra at virkelig gøre dine drømme – store som små?

Fordomme, frygt, andres mening, Janteloven, travlhed, manglende ro, manglende kontakt med din intuition?